
Studio Hotel, Amager
Her har vi leveret og etableret plantekasser, udført i 8mm stål, indrettet med vandreservoir i bunden, og med lecanødder, fiberdug og ny, god plantemuld, samt endelig græsser, som egner sig til klimaet på et tag. Et automatvandingsanlæg, som sørger for den daglige vanding, i den rette mængde, herunder gødning, har vi også leveret og monteret. Ved den vestvendte gavl har vi etableret hævede plantebede, og trukket klatretråde op til tagrenden, hvorpå blåregnen nu breder sig. Plantekasserne er også blevet til bænke, og vandingsanlægget er også en del af disse hævede bede.