
Eng i flere niveauer
En af vores dygtige lærlinge poserer fint 3 forskellige steder på samme billede af en arkitekttegnet sommerhushave som vi her er i fuld gang med at nyanlægge i Frederiksværk. En skøn, skrånende grund ned mod Roskilde Fjord bliver planeret i bløde bakker, og vi laver terrasser, støttemure, kampestensbunker, stier med videre – som det kan anes, har vi lige udlagt en stor mængde Svær Supermuld fra Solum i bedene. Til slut lægges et lag Engjord fra Solum ud på alle flader ind imellem bede og belægninger, og der udsås her engblanding med hjemmehørende, flerårige urter og stauder.